Læ­rings­kon­su­lent med solidt kendskab til it-udvikling og drift


Vil du være med til at udvikle og afholde læringsforløb, der understøtter en målrettet og effektiv kompetenceudvikling? Vil du være med til at sikre de bedste rammer for at løfte kompetenceniveauet for it-systemers udvikling og drift i Udviklings- og forenklingsstyrelsen?

Bliv en del af en spændende arbejdsplads i rivende udvikling

Har du erfaring med opgaver undervisning og med at producere e-læring? Og har du erfaring med at arbejde rundt om it? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor det er vigtigt at følge med udviklingen i resten af organisationen? Så har du nu muligheden for at søge en spændende og udfordrende stilling hos os.

Fokus for UFST Akademiets arbejde er at udvikle aktiv og engagerende læringsforløb, som bygger på en anvendelsesorienteret undervisning, hvor vi arbejder aktivt med både analoge og digitale læringselementer.

Vi er en engageret flok, som samarbejder på tværs af opgaverne, under hensyntagen til kompetencer og præferencer. Vi arbejder aktivt med akademiets opbygning og udvikling, herunder metoder, strategi, mål, opfølgning m.m.

Lige nu mangler vi en dygtig profil, der kan bidrage med en stærk digital og didaktisk faglighed, som kan bidrage til at udvikle undervisning og kompetenceløft af fx systemejere og arkitekter i en UFST-kontekst.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Konceptudvikling af læringsforløb, didaktisk bearbejdning og formidling gerne i samarbejde med vores e-læringsprofiler, øvrige læringskonsulenter og fagspecialister.
  • Undervisning af fagspecialister m.fl.
  • Didaktisk sparringspartner med fokus på det formidlende og digitale
  • Aktiv deltagelse i et dynamisk teamsamarbejde

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du har beskæftiget dig med undervisning, didaktik, forskellige læringsformer eller kompetenceudvikling. Samtidig må du meget gerne have en rigtig god forståelse for it-drift og -udvikling, så du er både interesseret i og i stand til at forstå og sparre med vores it-fagspecialister, som du skal hjælpe med at udvikle læringselementer.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal have lyst til at højne kompetenceniveauet hos it-teknikere og fagspecialister.

Som person er du:

  • Struktureret og løsningsorienteret.
  • Hurtig til at skabe relationer og i stand til at engagere interessenter på alle niveauer af organisationen.
  • Glad for at arbejde i en organisation, hvor tingene hurtigt kan ændre retning
  • Kommunikerende og samarbejdende.
  • Indforstået med, at du som medlem i et lille team skal tage del i alsidige opgaver, også dem af mere praktisk og ad hoc-relateret karakter.

Om Skatteforvaltningen/UFST

I UFST udvikler vi nye softwareløsninger samt vedligeholder de eksisterende it-systemer i hele Skatteforvaltningen, som alle gør en forskel for det danske samfund.

UFST Akademi er placeret i afdelingen Metode, der som helhed er præget af en uformel tone og en høj faglighed. Du vil få rig mulighed for at tage ansvar og være med til at sikre, at afdelingen og akademiet, samt leverancerne herfra, bliver en succes.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Søg jobbet allerede i dag, ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er den 7. april 2024.

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt chefkonsulent Lasse Wiberg via lasse.wiberg@UFST.dk, eller tlf. 72374924 eller kontorchef Mette Jensen via mette.jensen@UFST.dk eller tlf. 72373297. Vi forventer at holde samtaler i uge 15 og 16, men vi indkalder løbende til samtaler.

Der kan indgå diverse personlighedstests eller case i ansættelsesprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
20. marts 2024
Ansøgningsfrist:
7. april 2024

Job hos virksomheden