Test­ma­na­ger med agilt mindset


Vil du være en del af teamet bag en helt central samfundsopgave – at digitalisere og modernisere it-løsninger til automatisk udveksling af informationer med omverdenen, så vi understøtter en enkel og korrekt skatteansættelse og opkrævning i Danmark? Kan du tænke nyt, se løsninger og levere resultater af høj kvalitet? Og brænder du for at samarbejde med fagligt kompetente kolleger? Så er du måske vores nye test manager.

Vi søger en ambitiøs og proaktiv test manager, der har lyst til at indgå i vores afdeling, som består af engagerede og erfarne medarbejdere i fullstack teams med ansvar for egne it-projekter og den efterfølgende drift samt ITIL application management (systemejer) teams, der står på mål for outsourcede it-løsninger, hvor vi har et tæt samarbejde med leverandører i det daglige.

Om jobbet

Du bliver ansat i afdelingen Kapital, Indkomst og Pension, hvis formål er at understøtte indkomst og kapitalområdet, der er samfundskritiske og komplekse systemområder i staten. Områderne understøtter 3. partsindberetninger fra fx banker og pensionsselskaber til Skatteforvaltningen, herunder sagsbehandling i relation til borgere og virksomheder.

I rollen som test manager får du ansvaret for testmanagement på tværs af afdelingens fullstack/projektteam samt ITIL application management teams.

Dine primære opgaver bliver

  • Testplanlægning, organisering og rapportering i forbindelse med testprocessen
  • Støtte forretningen og testere med din viden om testmetoder
  • Trinvis modning af testprocessen herunder udarbejde PRA og teststrategi
  • Samarbejde med forretningen, fullstackteams og systemejerteams i afdelingen
  • Sikre at alle krav er testbare
  • Gennemføre test sammen med fullstackteams og forretningen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og det vil være et krav, at du har erfaring med testmanagement. Vi ser gerne, at du har en relevant certificering (ISTQB eller TMAP). Du bidrager med et shift-left mindset og er passioneret om at skabe varige forbedringer inden for kvalitetssikring. Du navigerer hjemmevant med mange interessenter og kommunikerer klart med både nye og erfarne testere samt andre centrale interessenter.

Dine vigtigste personlige kompetencer for at lykkes i jobbet er:

  • En analytisk og struktureret tilgang, hvor du er drevet af at forstå forretningsbehovene i dybden
  • Gode kommunikationsevner så formål med test og teststatus kan forstås af interessenter på alle niveauer
  • Stort overblik og god til at holde mange bolde i luften ad gangen
  • Høj testfaglighed, løsningsorienteret og pragmatisk, når der er pres på.

Lidt om UFST og afdelingen

I UFST har vi fokus på den enkelte medarbejder og det er vigtigt for os, at man lyst til at investere i sig selv og UFST, hvorfor vi aktivt understøtter kompetencemæssig udvikling in-house og eksternt. Som test manager vil du også have mulighed for at deltage i et tværgående netværk (Testing CoP), der har til formål at understøtte erfaringsudveksling og skabe en kollektiv læringsproces om test i UFST. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi som medarbejdere har mulighed for at netværke med hinanden uden for de vante rammer.

Vores afdeling består af 26 personer og rollespændet går fra typiske projektstyringsroller, arkitekter og fullstack teams til ITIL Application Managers og ledelsesrollen. Vi er ambitiøse, ansvarlige og du får professionelle og kvalitetsbevidste kollegaer med fokus på fagligheden. Der er højt til loftet, hvorfor man som ansat har stor mulighed for at have indflydelse på opgaveløsningen. Vi har en god stemning imellem os, omgangstonen er uformel og selv om vi har travlt, spiller vi hinanden gode med fokus på at komme i mål sammen.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer via linket ”Ansøg” senest 10. maj 2024. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Hanne Sørensen på mobil nr. 72 37 27 41.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
15. april 2024
Ansøgningsfrist:
10. maj 2024

Job hos virksomheden