System­e­jer/ap­pli­ca­tion manager med stærke it- og pro­jekt­le­der­kom­pe­ten­cer


Er du en engageret og teknisk stærk systemejer og/eller it-projektleder, der brænder for at sikre og vedligeholde optimal it-understøttelse af centrale forretningsprocesser sammen med kompetente og engagerede kolleger? Så kan det være dig, vi står og mangler i kontoret Selskabssystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Vi har brug for en dedikeret systemejer, som skal medvirke til support og videreudvikling af Skatteforvaltningens it-system til sagsbehandling af refusion af udbytteskat.

Fremtiden er digital

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet arbejder vi for at etablere fremtidens digitale Skatteforvaltning. I tæt samarbejde med de øvrige styrelser udvikler og forenkler vi de it-løsninger og forretningsprocesser, der understøtter Skatteforvaltningen og skaber fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor – til gavn for hele samfundet. I kontoret Selskabssystemer, hvor vi nu vil byde en ny kollega velkommen, arbejder vi særligt med drift, vedligehold og videreudvikling af it-systemer til behandling af selskabs- og udbytteskat.

Systemejer til udbytteområdet

Vi søger en dygtig kollega til systemejerteamet, der forvalter it-systemet til sagsbehandling af refusion af udbytteskat – også kaldet DURO. Teamet består pt. af to systemejere – du bliver den tredje –, en koordinator og en studentermedhjælper.

I rollen som systemejer har du fokus på et godt og tæt samarbejde med vores procesejerkollegaer i Skattestyrelsen. Da vores it-systemer er outsourcede ifm. drift og vedligehold, vil du også få et tæt samarbejde med den eksterne leverandør og fungere som bindeled mellem procesejere og leverandør. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Du er med til at sikre, at systemets dokumentation er ajourført, at der er overblik over servere og netværksmiljøer, samt at der foretages de nødvendige opgraderinger og patches.
  • Du er med til at sikre høj tilgængelighed af systemerne, mens du samtidig overvåger, at systemet driftes teknisk optimalt og effektivt.
  • Du medvirker ved håndtering af incidents.
  • Du er med til at sikre, at it-leverandøren overholder kontrakten og implementerer de forretningsmæssige behov korrekt.
  • Du bidrager til løbende at forbedre eksisterende digitale løsninger og nedbringe teknisk gæld.
  • Du medvirker ved tilpasningen af kravspecificeringer til leverandøren.
  • Herudover deltager du i arbejdet med økonomi, lovhøringer, revisioner og andre ad hoc-opgaver.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kontorets øvrige systemejere samt med andre kontorer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Hvem er du?

Du er en teknisk velfunderet it-specialist med flair for infrastruktur- og applikationsdrift. Du kan f.eks. have en uddannelsesmæssig baggrund som cand.it. eller cand.merc.it. Tungere vejer det imidlertid, at du har erfaring med IT-udvikling, -drift og -fejlhåndtering.

Derudover lægges der vægt på, at:

  • Du har projektlederkompetencer og kan drive fremdrift på opgaver på tværs af en række interessenter.
  • Du har erfaring med samarbejde og opfølgning med eksterne leverandører.
  • Du forstår termer og begreber relateret miljø- og serverproblematikker.
  • Du tager ansvar for dine opgaver, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt.
  • Du er god til at håndtere mange opgaver samtidigt og arbejder målrettet og struktureret samtidig med, at du kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Du trives med at opbygge stærke relationer og samarbejde i et bredt fagligt miljø med både forretningseksperter, it-kolleger og leverandører.
  • Du bliver motiveret af at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye faglige problemstillinger.

Som person er du servicemindet og initiativrig. Det ligger dig naturligt at være opsøgende, og du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver og baggrunde og fungerer godt i situationer, hvor opgaver løses i fællesskab. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

…Og hvad kan vi tilbyde dig?

Du får 20 dedikerede kolleger i kontoret, hvor vi arbejder fleksibelt uden faste pladser men i en teamstruktur. På trods af travlhed og deadlines vægter vi en god og uhøjtidelig atmosfære højt, og vi er glade for både vores indbyrdes holdånd og det brede, stærke samarbejde, vi har med andre kontorer, styrelser og eksterne interessenter. Vi vægter balancen mellem arbejds- og privatliv højt og har stor fokus på medarbejdernes trivsel.

Fagligt vil du komme ind i en organisation, hvor der arbejdes med store og komplekse systemer, som ikke alene skal fungere, men som også skal udvikles, imens de kører. Det kræver en høj grad af faglighed og dedikation! Vi bestræber os til gengæld på at give plads til mennesker, der forstår opgaven, og som vil være med til at tage det næste store skridt i offentlig teknologiudvikling: Her er plads til ambitioner og karriereudvikling. Hvis du har lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger og har den faglighed, opgaven kræver, kan dette være lige den rigtige stilling for dig!

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest 5. april 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Christina Juhl Nielsen på telefonnummer 72 37 51 92.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt på Flintholm Station.

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
20. marts 2024
Ansøgningsfrist:
5. april 2024

Job hos virksomheden