Kollega til ri­si­kosty­rings­tea­met


Har du lyst til at arbejde med informationssikkerhed i Danmarks største IT-styrelse? Vil du være med til at sikre, at nogle af de mest vitale IT-systemer i det danske samfund opretholder sikker drift og udvikles på en fremtidssikker måde? Så har du her mulighed for at blive en del af et team i udvikling, der understøtter disse samfundskritiske opgaver.

Vil du arbejde med informationssikkerhed og/eller risikovurderinger af IT-systemer og medvirke til vurdering af og rådgivning om risici i en af de største og mest komplekse IT-porteføljer i den offentlige sektor, så er du måske vores ny kollega? Vi er på udkig efter nye kollegaer til vores risikostyringsteam, som pt. består 9 dygtige generalister og specialister med forskellige baggrunde og erfaringer inden for risikovurderinger, projektledelse, samt facilitering af workshops mv.

Det er en fordel, hvis du:

  • Trives med at have bred kontakt med mange interessenter, kolleger, kontorer og styrelser i Skatteforvaltningen.
  • Kan veksle mellem at skulle koordinere og dykke ned i detaljerne.
  • Er nysgerrig af natur og tør at lade dig selv blive udfordret i et felt, der giver dig ny læring, spændende udfordringer og ny erfaring.
  • Har sans for mennesker og teknik og trives med vekslen mellem relationelle og detailorienteret opgaver.
  • Tager initiativ når opgaverne skal løses og kan facilitere samarbejder og processer.

Nysgerrig, struktureret og løsningsorienteret

Måske søger du muligheden for at kunne udvikle dig i en ny sektor og i en styrelse, hvor der er stort fokus på udviklings- og optimeringsprocesser i et støttende og kollegialt miljø med plads til forskellighed og varierende samarbejdsformer. Samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø er nemlig helt essentielt for, at vi lykkes med de mange målsætninger, som vi har både i Center for Domænesikkerhed og generelt i koncernen.

Det er ikke et krav, at du har arbejdet med risikostyring før – for det kan vi lære dig. Vi vægter faglighed højt, og det sikrer vi dagligt gennem et godt teamarbejde. Med en god portion nysgerrighed og gåpåmod tror vi på, at vi sammen kan komme langt. Særligt når vi kombinerer kræfterne med vores dygtige specialister, som vi dagligt samarbejder med. Du skal kunne mestre struktur og motiveres af løsningsorienteret tilgange.

Din nye arbejdsplads

Vi er 49 fastansatte ildsjæle i Center for Domænesikkerhed, der arbejder tæt sammen på tværs i centret. Vi består bl.a. af IT-sikkerhedsrådgivere, IT- og sikkerhedsjurister og awareness-konsulenter- mv., og mangfoldighed, respekt og et godt humør vægtes højt i centeret.

Vi tilbyder dig et godt læringsmiljø, godt kollegaskab og en fleksibel hverdag, som giver mulighed for en god work-life-balance. Derudover byder organisationen på et væld af sociale aktiviteter og faglige indslag.

Center for Domænesikkerhed, og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen generelt, er kendetegnet ved høj faglighed og højt ansvarsniveau og vores center er uformelt, dynamisk og sparrende.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Ansøg” senest onsdag den 10. april 2024. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kontorchef for Center for Domænesikkerhed Mona M. Pedersen på telefon +45 72 37 75 69 eller Teamleder Christian D. Bjergløk Jørgensen på telefon +45 72 37 70 89.

I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEM, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.


Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
22. marts 2024
Ansøgningsfrist:
10. april 2024

Job hos virksomheden