Teknisk tester med flair for tal til test af sam­fund­skri­ti­ske digitale løsninger


Har du en it-faglig baggrund? Kan du lide at nørde med tal og data? Og vil du være med til at sikre kvaliteten i komplekse og samfundskritiske digitale løsninger? Så er du den tekniske it-tester, vi er på udkig efter.

Kan du sikre kvaliteten i komplekse digitale løsninger?

I ATP’s område for it, data og digitalisering laver vi it til et helt land. Det stiller store krav til kvaliteten og testen af vores løsninger, og her kommer du ind i billedet.

Lige nu er vi på udkig efter en teknisk tester til vores Test & Test Management-sektion. Du vil blive tilknyttet et eller flere it-projekter enten interne projekter eller leverandøranskaffelsesprojekter i forbindelse med udvikling af vores digitale velfærdsløsninger.

Opgaverne som teknisk tester kan enten være at teste migrering, lave integrationstest i komplekse datastrukturer og komplekse it-systemlandskaber. Du kommer til at arbejde tæt sammen med it-arkitekter, dataanalytikere og den overordnede forretning.

Lige nu er vi i gang med en kompleks migreringsopgave i et af Udbetaling Danmarks områder, Studiegæld. Her kommer du til at spille en vigtig rolle i at teste en migrering af vores debet-/kreditløsning og på sigt at teste de mange integrationer.

Mere konkret bliver dine opgaver at:

  • analysere krav og behov
  • udarbejde testdesign og testcases
  • verificere at migrerede data er migreret korrekt
  • dokumentere resultater af analyser
  • kommunikere status på test.

Sagt med andre ord vil det være dig, der sætter dine tekniske talenter i spil - til gavn for hele ATP.

Har du testerfaring og forståelse for debet og kredit?

Der kan være flere veje til jobbet. Vi forestiller os, at du har en it-faglig baggrund, en bachelor- eller kandidatgrad og solid erfaring fra en lignende stilling. Du er fagligt velfunderet, og så vil det være en fordel, hvis du har certificeringer inden for test.

Det vigtigste er dog, at du:

  • er god til tal
  • kan lide at nørde med data
  • har en forståelse for debet og kredit
  • kan dokumentere og beskrive resultater.

Da det er en teknisk funderet stilling, lægger vi desuden meget vægt på, at du har erfaring med:

  • SQL
  • Excel
  • Python (en fordel, men ikke et krav)
  • AzureDevops (en fordel, men ikke et krav).

Du kommer til at arbejde med kolleger i forretningen, og det er vigtigt, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og forståelse for forretningsmæssige krav.

Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.

Vil du sætte standarden for digitale velfærdsløsninger?

Du bliver en del af vores Test og Test Management-sektion, som er en del af Digital Solutions.

I Digital Solutions bliver du del af noget større. Her råder vi nemlig over landets mest interessante datagrundlag og et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 it-, data- og digitaliseringsspecialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI. Vi tester, udvikler og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet.

Vi er delt op i fem enheder i Digital Solutions: Operations, Technology, Data, Development og Delivery. Du bliver en del af den sidste, hvor vi styrer, supporterer og kvalitetssikrer alle tænkelige typer af projekter.

Vi har end-to-end leverancefokus. Både når det gælder valg af leveranceform, krav og kvalitetssikring af nye løsninger. Men også når det handler om at sikre den gode overgang til drift. På den måde er det os, der går forrest, ligesom vi er dem, der sørger for, at vi når hele vejen i mål.

Du kan læse mere om Digital Solutions her: https://www.atp.dk/karriere/digital-solutions

Vi sætter barren højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os senest søndag den 14. april.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i juni. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kia Skouw Christensen på tlf. 51 52 99 78 eller mail kic@atp.dk.


#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.

Gem job