Software Engineer til Col­la­bo­ra­tion & Com­mu­ni­ca­tion Tools


I TV 2 har vi en ny teknologistrategi. Vi vil tage større ejerskab på udvikling, optimering og drift. Vi in-sourcer derfor en lang række IT-funktioner. Det tæller blandt andet integration mellem vores mange systemer og herunder ikke mindst vores essentielle forretnings- og samarbejdsværktøjer. Uden dem kan TV 2 ganske enkelt ikke fungere. Det er præcis derfor, du kommer ind i billedet i en nøglerolle med meget stor indflydelse på både retningen og fremtidens integrationsløsninger.

Central rolle fra behovsafdækning til udvikling, implementering og vedligehold

Som Software Engineer er du den, der tager initiativ og driver udviklingen fremad ud fra en you build it, you own it-tankegang. Teamets Product Manager håndterer størstedelen af dialogen med forretningen, så du og dine tekniske kolleger kan koncentrere jer om softwaren.

Dit specifikke fokus bliver at udvikle og vedligeholde sikre, stabile og effektive integrationer mellem vores mange systemer. Det tæller blandt andet Atlassian Suiten, Sharepoint og M365 Suiten. Du og dit arbejde kommer på vis til at have meget stor betydning for alle dine ca. 1.800 kolleger på TV 2 og for et stort antal samarbejdspartnere og leverandører.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Afklare detaljer ift. brugerbehov m.m. gennem dialog med brugerne
  • Designe nye løsninger med fokus på arkitektur
  • Udvikle nye samt vedligeholde eksisterende integrationer
  • Teste og idriftsætte
  • Dokumentere dine løsninger for at understøtte best practices.

3+ års erfaring med integrationer og stor interesse i dialog og samarbejde

Tværorganisatorisk samarbejde er fundamentet for al udvikling i TV 2. Du skal derfor være motiveret for dialog og samarbejde med mange mennesker i forskellige funktioner. Det kræver gode kommunikationsevner inkl. evnen til at tale et sprog, som giver mening for mennesker uden IT-speciale.

Du skal kunne se et givent problem fra brugernes side af bordet. Det er slet ikke det samme som at modtage specifikke bestillinger. Med din baggrund kan du forstå problematikken og komme op med løsninger, der er smartere, end brugerne har fantasi og viden til selv at foreslå. Det kan du blandt andet, fordi du kan bryde komplekse problemstillinger ned i overskuelige bidder. Derudover kan du sætte kryds ved:

  • En IT-orienteret uddannelse på minimum bachelorniveau
  • 3+ års erfaring fra en lignende stilling med fokus på integrationer
  • Kendskab til API-integrationer som fx Rest, Soap, OData, XML, JSON, SFTP

Din nye arbejdsplads

Du kommer til at udfolde dig på TV2's hovedkontor på Kvægtorvet i Odense tæt på både banegården og letbanen. Her kan du se frem til at blive del af en voksende udviklingsafdeling, hvor hjælpsomhed og sparring er nøgleord. Vi tror på, at mennesker, der trives og er i balance, både leverer de bedste løsninger og er de bedste kolleger. Stor fleksibilitet og godt humør er derfor også en vigtig del af hverdagen hos os.

I TV 2's teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via knappen "Ansøg". Ansøgningsfristen er den 26. april 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Gem job