Jobannoncering

Det betyder længden af din jo­ban­non­ce

Vi ved, at overskriften er vigtig for jobannoncens resultat: Ikke for lang, præcis, uden unødige fyldeord, og den bør indeholde titlen, hvis den er gængs. Men der er også lavet analyser på eksempelvis jobannoncens længde. it-jobbank guider dig til den perfekte jobannonce.

Jobbeskrivelsens effekt på ansøgninger

Appcast.io har på baggrund af 400.000 jobannoncer på forskellige platforme og godt 30.000 ansøgninger analyseret sig frem til det antal anslag, den perfekte jobannonce bør indeholde.

Kilde: Appcast.io

  • For korte: For korte jobbeskrivelser på 170-250 ord eller 1.000-2.000 anslag gav en gennemsnitlig klikrate på 6,7%. Når beskrivelsen blev endnu kortere, dvs. mindre end 1.000 anslag, faldt klikraten til 3%, dvs. kun 3%, der klikker på ansøg-knappen.
  • For lange: For lange jobbeskrivelser på ca. 2.000 ord eller 10.000 anslag gav ligeledes en gennemsnitlig klikrate på 6,7%.

Så udsagnet ”ikke for kort, ikke for lang” holder i dette tilfælde stik:

Når jobbeskrivelsen er mellem 800-1.000 ord eller 4.000-5.000 anslag, er klikraten det højeste på ca. 15%.

Det viser sig, at de korte jobbeskrivelser gør ansøgerne usikre, mens de alt for lange indikerer et tungt og stift arbejdsmiljø.

Læs også