Product Owner til Team Platform i stor moderne DevOps-afdeling


Har du lyst til at tage Product Owner ansvaret for en af landets største IT-organisationers Kubernetes platform samt monitoreringsplatform? Så er du måske den kollega, vi søger i DevOps-afdelingens Team Platform.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er vi med til at sætte en ny retning for agil udvikling af offentlig it med hurtigere leverancer i høj kvalitet. For at kunne det, understøtter vi med en række værktøjer - herunder Kubernetes og Elastic, som udviklingsprojekter og kontorer anvender til både test og produktion.

Din funktion i DevOps-kontoret

Du vil blive Product Owner for et team, der implementerer, drifter og supporterer vores Rancher Kubernetes afviklingsplatform og Elastic moniteringsplatform.

I det daglige arbejder vi tæt sammen med både Infrastruktur og sikkerhedsafdelinger, UFSTs udviklingsprojekter samt de øvrige teams i DevOps-kontoret, så vi sikrer en effektiv DevOps-understøttelse helt fra kode til drift for nogle af landets vigtigste IT-systemer.

Som Product Owner vil du tage ejerskab for at platformen både tilbyder sikker og stabil drift, samt løbende videreudvikles med ny funktionalitet og automatisering i tæt samarbejdet med teamet og afdelingens arkitekter og kunder.

Du skal varetage klassiske Product Owner-opgaver, såsom etablering, refinement og prioritering af team backloggen og kommunikation af produkt målsætninger, samt med Product Manager definere roadmaps for produkterne. Refinement opgaven spiller en stor rolle, da opgaverne ofte er meget tekniske og opgaverne skal beskrives sammen med teamet, samt afstemmes med interessenter.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • I samspil med forretningen og arkitekter sikre at vi arbejder på de opgaver som giver størst værdi
  • Kommunikere retning og prioritet til teamet
  • Sikre at teamets opgaver er tydeligt beskrevet
  • Udarbejde, vedligeholde og kommunikere roadmaps for teamets leverancer
  • Koordinere leverancer og produkter med leverandører
  • Bistå indkøbsprocessen af licenser, support m.m.

Dine personlige kompetencer er afgørende for din succes som Product Owner. Det falder dig naturligt at skabe gode relationer til og I teamet og til vores samarbejdspartnere og kunder. Du arbejder med et stærkt kundefokus og er proaktiv, løsningsorienteret med gode kommunikationsevner.

Ideelt besidder du følgende erfaringer og kompetencer:

  • Har 5+ års erhvervserfaring siden eksamen på din relevante uddannelse
  • Har hands-on erfaring med at omsætte behov til klare epics og user stories
  • Er god til at involvere kunder og andre interessenter og kan sikre en god prioritering på tværs af deres behov og ønsker
  • Er en teamspiller, som er bindeled internt i teamet og som binder teamet ind i resten af organisationen
  • Har forståelse for Kubernetes, logging og DevOps-principper
  • Er struktureret og god til at skabe og bevare overblik
  • Har erfaring med Scrum og evt. SAFe
  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk, i tale og på skrift

Det er en stor fordel hvis du ligeledes:

  • Tidligere har arbejdet som Product Owner eller med koordinering af IT-projekter og IT-udviklingsopgaver
  • Har kendskab til sikkerheds- og dokumentationskrav
  • Forstår udviklingsprocessen og hvad der er vigtigt for udviklingsprojekter
  • Har erfaring med både udvikling og drift

Det vi tilbyder

Du kan se frem til varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for læring og kompetenceudvikling. Vi har god balance mellem fritid og arbejde og der er mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen. Vi har det sjovt når vi går på arbejde og har fokus på den sunde travlhed, med en velfungerende personaleforening, et spændende udvalg af klubber og aktiviteter og sociale arrangementer, udover de events vi selv arrangerer i DevOps-kontoret.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 26.05.2024. Spørgsmål besvares gerne af Ziggy Gudnason på ziggy@ufst.dk eller på telefon 72373854. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil blive afholdt 1. samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
2. maj 2024
Ansøgningsfrist:
26. maj 2024

Job hos virksomheden