Du skal skrive i et klart og tydeligt sprog, og du skal koncentrere dig om profilen.
Udover at du skal præsentere dine ønsker til en ny medarbejders kvalifikationer, skal du i dag – mere end nogensinde – koncentrere dig om, hvad I kan tilbyde kandidaten. Hvorfor? Fordi der er rift om dem.
Det er nemlig ikke bare, hvad du siger – men måden du siger det på.
4 klingende og anderledes vendinger
1. Netcompany
”Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere: Netcompany består af veluddannede, skarpe og relativt unge hoveder, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med dygtige kolleger, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af. Det skal være sjovt – også når vi ikke arbejder. Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt – faktisk højere end noget andet sted i branchen.”
2. Dahl & Kjærgaard Human Resources for Schilling
”Du kan se frem til: Gode medarbejderforhold, […] fantastisk kantine, hvor der dufter af frisk brød om morgenen, […] inspirerende, vidt forskellige og yderst kompetente kolleger, […] kun fantasien sætter grænser for dine udviklingsevner, hvis du har evnerne og gåpåmodet."
3. Continia Software
”What we can offer: 100% focus on getting things right, and not how-fast-and-how-cheap-can-you-do-it dilemma typically known from a VAR/customer relationship.”
Se også afsnittet: A day at Continia.
4. Junior IT-Partners
“Vi skal fløjte, når vi går på arbejde: Det skal være sjovt at gå på arbejde […]. Vi afholder derfor forskellige arrangementer for vores juniorkonsulenter: Det kan være alt fra spændende foredrag om open source til vores månedlige fredagsbar.”
Ord fra den virkelige verden
Se også her et eksempel på en virksomhed, som har integreret citater fra it-afdelingens teamleder:
”Det er et agilt miljø, der til tider kan være hektisk, da vi arbejder inden for et felt med daglige forandringer og ændrede krav. Vi leverer mange nye versioner hver dag, og din software bliver anvendt med det samme. Og så har vi meget tæt interaktion med brugerne. Men det er også det, der gør det spændende og udfordrende,” fortæller Peter (Neas Energy).
Eksemplerne viser, at kreativ kommunikation er et must. De fleste virksomheder tilbyder personalegoder, kultur, historier og kolleger. Men det skal skrives, så det rammer den profil, du søger, lige i maven. Husk det, når du igen skal på jagt efter en ny it-medarbejder.